Mød Chaufførerne Jørn og Jacob​

Mød Jørn og Jakob

Turistbusser bliver produceret på samlebånd - det er menneskene bag rattet, der gør hele forskellen, når det kommer til udlejning af busser til store og mindre arrangementer og udflugter. Det er en del af filosofien hos busselskabet DKBus, som ejes af Jakob Hjerrild og Jørn Jensen.

Derfor kan du her læse lidt mere om, hvem de to vognmænd er.​

Jakob Hjerrild Direktør, daglig leder  og vognmand

Jakob Hjerrild er den ejer af DKBus og har mere end 20 års erfaring som chauffør. Som vognmand og chauffør lægger han stor vægt på, at alle passagerer får en god oplevelse med ham bag rettet.

Udover jobbet som vognmand er Jakob uddannet elektronikmekaniker og har siden 1993 drevet sin egen elektronikvirksomhed under navnet ”Elektronik Reparation”. I Horsens og omegn er det velkendt, at hvis alle andre har givet op, så er det Jakob, man skal gå til. Han kan redde et hvilket som helst apparat - også dem, der ikke længere fremstilles reservedele til.

​​Denne ekspertise kommer også Jakob til gode som vognmand, da Jakob selvfølgelig også har flair for at arbejde med den elektronik, der forekommer i busser.

Jakob Hjerrild er barnefødt i Stourup, men han bor i dag i Horsens. Han fik sit erhvervskørekort i 1987 og har desuden kørt som chauffør for Vagns Turist i Rårup mellem Juelsminde og Horsens.​

Jørn Jensen – mekaniker, faglærer

​Ligesom Jakob har Jørn også mange års erfaring i branchen. Igennem 30 år har han kørt lastbil og bus og elsker sit job, hvor både service, komfort og sikkerhed bliver prioriteret hver dag.

​​

Jørn bor i Horsens og er oprindeligt uddannet mekaniker og har kørt lastbil for Verner Nielsen i Horsens fra 1979 og 18 år frem.

​​

Fra 1990 kørte han bus i sin fritid for blandt andet Bent Thykjær i Horsens og Vagns Turist i Rårup – og siden for Østbirk Turist. Jørn har også været faglærer på AMU.

​​

De seneste 16 år har han samtidig arbejdet hos Amcor i Horsens, der er et af verdens største emballagefirmaer.​

En lille, sund forretning med busture og leje af bus

DKBus er egentlig registreret som selskab i august 2007, men Jørn Jensen og Jakob Hjerrild er først for alvor sprunget ud som selvstændige i august 2011.

De to lærte hinanden at kende, da de begge kørte for Vagns Turist i Rårup.

De stiftede selskabet, fordi de undervejs var i forhandlinger om at overtage forskellige lokale busselskaber. Det lykkedes ikke, så derfor endte de to med at begynde for sig selv helt fra bunden.

Den første kunde var i øvrigt en aftale om daglig skolebus-kørsel for en privatskole på Fyn.

DKBus har ikke ambitioner om at blive et kæmpestort selskab.

- Vi vil gerne drive en lille, sund forretning med 15-20 busser, fortæller Jakob Hjerrild.

DKBus har hjemadresse på Gotlandsvej 32, 8700 Horsens, hvor der er garage og kontor.​

Følg os på Facebook:

JJ TURIST A/S
Oensvej 148
8700 Horsens

JJ TURIST A/S

Kirkedalsvej 23 A,

7130 Juelsminde

JJ TURIST A/S

Gotlandsvej 32

8700 Horsens

Telefon  Telefon

Mail   Mail

Bus   DKBus.dk

CVR: 30720520

file   Betingelser